Stress - ven eller fjende?

Er du stresset?

Mange mennesker er stressede uden, at de ved det. Andre ved det godt, men gør ikke noget ved det. Eller de ved ikke, hvad de skal gøre.

Det er meget individuelt, hvilke symptomer du oplever, hvis du og din krop er stresset. Her er nogle af de mest udbredte:

 

  • Et dårligt søvnmønster. 
  • Har svært ved at falde i søvn.
  • Vågner mange gange i løbet af natten.
  • Får kun få timers søvn hver nat.
  • Er træt, selv om du sover mange timer hver nat.
  • Urolig søvn.
  • Bevidstløs søvn.
  • Forhøjet blodtryk.
  • Vægtproblemer (både over- og undervægt).
  • Hjertebanken.
  • Humørsvingninger.
  • Fordøjelsesproblemer.
  • Uforklarlige smerter i kroppen, som kommer og går.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Et stort behov for eller forbrug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol).
  • Hukommelsesproblemer.
  • Perioder med spændingshovedpine og migræne.

 

Oplever du nogle af disse symptomer, kan du overveje, om du også er en af de mange danskere, der lider af stress.

Sund stress er din ven

Stress er en vigtig del af vores liv. Og en vis grad af stress er faktisk både nødvendigt og gavnligt. Vi kalder det sund stress, når dit stressniveau er tilpas og afbalanceret. Sund stress skaber de fysiske og psykiske forudsætninger, der skal til, for at du kan fungere i din hverdag og dens udfordringer. Et vist stressniveau øger fx immunforsvaret, så du bliver i stand til at klare flere opgaver, og det øger din modstandsdygtighed over for de udfordringer du møder.

Sund stress er din ven.

For meget stress er din fjende

For meget stress er til gengæld skadeligt. Det er individuelt, hvor meget stress, du kan tåle, før den bliver skadelig for dig. Dine oplevelser livet igennem har været med til at præge, hvor din stresstærskel er i dag. Hver gang du har været i en udfordrende situation, som er endt med en form for nederlag, er din stresstærskel blevet nedsat. Du er blevet mere sårbar.Ifølge den amerikanske cellebiolog Bruce Lipton skyldes op til 85 % af al sygdom følgevirkninger af stress i en eller anden form. Stress bliver din fjende, når den overskrider det niveau, din krop og psyke kan klare, og når den varer i længere tid, end du kan håndtere. For meget stress udløser kemiske reaktioner i kroppen, som påvirker immunforsvaret negativt. Disse kemiske reaktioner virker som gift i kroppen. Stresshormoner oplagres i stedet for at nedbrydes, når stressreaktionen ikke forløber naturligt, som systemet er skabt til.

For meget stress er din fjende.

Stress graf


Grafen viser, hvordan stress påvirker dig. Sund stress gavner. Men hvis intensitet, varighed og hyppighed øges, vender kurven. Den øgede stressbelastning nedbryder dig både fysisk og psykisk.

Hvorfor bliver vi stressede?

Stress kan opstå som følge af rent psykologiske årsager. Det oplever du, når du har svært ved at få dit liv til at hænge sammen, når du ikke kan nå de ting, du skal, eller når du mister overblikket i pressede situationer.

 

Stress kan også skyldes faktorer og oplevelser, som kommer udefra, og som vi ikke selv er herre over. Det kan fx være støj, stråling, et negativt socialt miljø, etc.

Langvarig stress gør dig syg

Uforløst stress sætter sig over tid i vores fysiske og mentale systemer. Stress er nyttig, når vi står i en akut farlig situation og skal handle hurtigt og effektivt. Men det er opslidende at være i alarmberedskab hele tiden. Og ubehandlet stress kan bl.a. føre til Alzheimer og andre former for demens. Efter længerevarende uforløste stresspåvirkninger eller meget voldsomme oplevelser kan du i yderste konsekvens udvikle posttraumatisk stress (PTSD). Det ses fx efter krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker etc. Posttraumatisk stress kan igen føre til dybe depressioner.

Flugt, kamp eller frys?

Vi kan reagere på tre måder, når vi udsættes for ekstrem fare: Flugt-, kamp- eller fryse-reaktionen. I en farlig situation vil vores autonome nervesystem i løbet af millisekunder vurdere, hvad vores reaktion skal være. Kan jeg klare en kamp her? Er jeg stærkere end min modstander? Kan jeg løbe fra faren? Eller vil den bedste reaktion være at fryse og spille død, fordi rovdyr som udgangspunkt ikke er interesserede i døde byttedyr? Kamp, flugt eller frys skaber tre meget forskellige reaktioner i vores nervesystem og derved også tre meget forskellige kemiske reaktioner i vores krop. Disse reaktionsmønstre er skabt for mange millioner år siden. De er ikke specielle for menneskeracen, men ligner dem, der findes i alle andre pattedyr.
Reaktionerne har været nødvendige og nyttige for, at vi har kunnet overleve som art. Men i et moderne samfund med helt andre livsbetingelser er de ikke altid lige hensigtsmæssige.

Når stressreaktionen ikke løber til ende

Disse tre reaktionsmønstre udløser altså forskellige kemiske og fysiologiske nervereaktioner i kroppen. Uanset om den faretruende hændelse har været fysisk eller psykisk, udløses stresshormonerne automatisk. Kroppen skelner ikke mellem årsagerne til reaktionen. Problemet opstår, når disse reaktioner ikke får lov til at løbe naturligt til ende. Et dyr i naturen, som har været udsat for livsfare, vil ofte gennemgå en kraftig rysteproces lige efter oplevelsen. Den rysteproces ”brænder stresshormonerne af”, til der ikke er flere stresshormoner tilbage i dyrets krop.

 

Sådan foregår det ikke hos moderne mennesker, hvor stress-reaktionen derfor ikke får lov til at løbe til ende. Enten fordi vi mentalt kontrollerer processen i os selv, eller fordi vi lægger låg på det, der er sket. Processen kan også standses medicinsk.

Når miljøet i kroppen ændres

Hvis vi gentagne gange udsættes for alvorligt stressende oplevelser, vil det kemiske miljø i kroppen begynde at ændre sig. Måske ændrer det sig fra basisk til surt eller fra iltrigt til iltfattigt. Vores celler i kroppen er skabt til at leve i et bestemt kemisk miljø. Men cellerne har også deres egen iboende overlevelsesdrift, og de vil efterhånden tilpasse sig det miljø de lever i. Denne tilpasning kan havde voldsomme konsekvenser for dig, din krop og dens organer.

 

Cancerceller lever bedst i et surt og iltfattigt miljø. Hvad kom først? Cancercellerne eller det sure, iltfattige miljø? Jeg ved godt, hvad jeg tror, men tænkt selv over det.

Overbevisningers magt

I den her sammenhæng er det også vigtig at huske, at den stærkeste faktor i organismen er vores overbevisninger. Altså vores tanker, følelser og mentale indstilling. Hvem kender ikke til at tænke på en bestemt situation og derved få ondt i maven? Du kan tænke dig til et mavesår! Der er intet sket rent fysisk, men tanken udløser kemiske reaktioner i din krop. Hvis det sker gentagne gange, vil det til sidst ændre miljøet permanent i den pågældende del af kroppen.

Stress kan behandles

Den gode nyhed er, at du kan ændre på din tilstand gennem bevidst arbejde. Stress kan behandles ved at ændre på årsagerne til, at din krop og psyke reagerer på uhensigtsmæssige måder i bestemte situationer. Situationer, som du og din krop opfatter som livstruende, selv om de ikke er det. Det kan ændres. Ikke kun på det bevidste plan, hvor du kan lære at håndtere din stress, fordi du forstår, at den er uhensigtsmæssig. Men også på det ubevidste plan.

 

Sammen med en terapeut kan det lade sig gøre at ændre kroppens helt automatiske og ubevidste reaktioner i bestemte situationer. Ubevidste mønstre, som er overleveret fra fortiden eller skabt tidligt i livet. Når du erkender dem, kan du med hjælp fra en terapeut forløse og ændre dem. Dermed ændrer du også din følsomhed over for stress. Ligesom du ændrer, hvordan du reagerer på stress. Det siger sig selv, at det har stor betydning for dit helbred.

 

Er du klar til at tage ansvar for din egen stress?

Det første skridt, er det største skridt på vejen til at ændre din nuværende situation. Du skal tage beslutningen om at din nuværende situation skal ændres, ingen anden kan. Når du har taget beslutningen, er jeg parat til at hjælpe dig med at arbejde med både din emotionelle og fysiske stress. Både på det bevidste og ubevidste plan og dens virkning på dig og dit liv.


Læs mere om et forløb hos mig her …
Eller kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig.

 

 

Esben Jørgensen · Klinik adr. Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg · Tlf. 2812 6811 · Email: info@esbenjorgensen.dk